Så er vi rykket ind for at kigge på julepynten her. Det er vel egentlig også meget passende, når nu sneen er faldet overalt og helt automatisk har forvandlet omgivelserne udenfor til et winter wonderland, der ikke behøver yderligere pynt for at skabe julestemning. Og meget apropos winter wonderland, så tænker jeg, at jeg vil starte med at vise mit juletræssnelandskab frem. Jeg mener faktisk, at nogle af disse juletræer var den allerførste julepynt jeg erhvervede mig engang i tidernes morgen, vist nok de to hvidglaserede juletræer, hvor der kan sættes fyrfadslys i. Hvert år har jeg så føjet et juletræ til, hvis jeg ellers lige faldt over et som fangede mit øje, på nær nogle enkelt år, hvor huse var det helt store og det var det jeg faldt for i stedet. Normalt ville juletræerne stå på pladevat, for rigtig at give illusionen af et snedækket landskab og der ville være nisser, det gemte sig hist og pist. Pladevattet har dog en sær effekt på børn, som ikke kan lade være med bare liiige at skulle hen og pille ved det, så mens børnene er små, bliver opstillingen altså sådan her. 

Julehilsner,

Nadia

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *